Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Borgermøde om mobilitet- og trafiksikkerhedsplan i Billund 26. oktober

Billund Kommune er i rivende udvikling og det stiller i stigende grad krav til infrastrukturen. Der inviteres derfor til borgermøder om mobilitet- og trafiksikkerhedplan. Det første holdes i Billund Centret lørdag den 26. oktober, hvor alle interesserede kan komme forbi for at tale om og diskutere deres udfordringer, drømme samt ønsker for byernes mobilitet og trafiksikkerhed.

Der holdes et tilsvarende møde i Grindsted den 9. november. Der kommere mere information om og tilmelding til dette møde senere.

Program for Borgermøde 26. oktober i Billund: Mobilitetsplan + Trafiksikkerhedsplan

  •         10.00 -11.30: Mobilitetsspil (workshop 1)
  •         10.30 -14.00: Åbent hus - Borgerinddragelse trafiksikkerhed
  •         12.00 -12:30: Tema-møde: Trafiksikkerhedsplan(fortid-nutid-fremtid)
  •         (12.30 -14.00: Åbent hus – Borgerinddragelse trafiksikkerhed)
  •         13.00 -14.30: Mobilitetsspil (workshop 2)

10.00 -11.30: Mobilitetsspil (’lukket’ workshop 1)*

Mobilitetsspillet er et inddragelsesspil, der skaber rammerne for at diskutere byens fremtid i mindre grupper for op til 40 forhåndstilmeldte borgere og interessenter. Det giver samtidig de deltagende en mulighed for at tilkendegive deres betragtninger til hele forsamlingen.

Kræver tilmelding.

Kræver tilmelding på forhånd. Tilmeld dig her og skriv klokken 10.00

10.30 -14.00: Åbent hus - Borgerinddragelse trafiksikkerhed

Hele dagen kan man tage en drøftelse med forvaltningen og evt. politikere ved 2 stande/borde med hvert sit område indenfor trafiksikkerhed. Det ene bord omhandler byerne Filskov, Sdr. Omme samt Grindsted og mens det andet bord omhandler byerne Stenderup-Krogager, Hejnsvig, Vorbasse samt Billund. Man kan også blot skrive sine bemærkninger ned, placere dem på et fysisk kort eller indskrive dem i et GIS-system enten ved opstillede computere eller egen smartphone.

Særligt rettet mod børnefamilier er der under hele borgermødet placeret en cykelbane, hvor børn kan deltage i lege og kompetenceudviklende aktiviteter.

12.00 -12:30: Tema-møde: Trafiksikkerhedsplan(fortid-nutid-fremtid)

Tema-mødet er en plenum dialog omkring Trafiksikkerhedsplan 2020-2024. Det indledes med en kort præsentation af forrige trafiksikkerhedsplan og dernæst en kort indkøring i de overordnede fokuspunkter for den kommende trafiksikkerhedsplan. Dernæst er det frit slag også for inputs i form af ris og ros til kommunens arbejde.( Åbent-hus arrangementet fortsætter i øvrigt ufortrødent i dette tidsrum i baggrunden).

13.00 -14.30: Mobilitetsspil (’lukket’ workshop 2)*

Mobilitetsspillet er et inddragelsesspil, der skaber rammerne for at diskutere byens fremtid i mindre grupper for op til 40 forhåndstilmeldte borgere og interessenter. Det giver samtidig de deltagende en mulighed for at tilkendegive deres betragtninger til hele forsamlingen.

Kræver tilmelding på forhånd. Tilmeld dig her og skriv klokken 13.00

Mobilitetsspillet giver sammenlagt op til 80 borgere og interessenter mulighed for at blive inddraget.

Hvis I har spørgsmål er I velkomne til at kontakte:

Trafiksikkerhed: Bo Damkjær: 79 72 70 57, bda@billund.dk og Gorm Baagøe: 79 72 70 50, gba@billund.dk

Mobilitet: Kristian Spanggaard Christensen: 79 72 70 45 ksc@billund.dk