Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Billund vil være UNICEF Danmarks første børnevenlige kommune

Billund Bibliotek fyldt med børn og borgere, da UNICEF, Billund Kommune og COC Playfull Minds sammen tog første skridt på vejen mod at Billund Kommune blive certificeret som Børnevenlig By og Kommune af UNICEF. Den internationale udmærkelse tildeles byer, som gør en ekstraordinær indsats for at beskytte og fremme børns muligheder og rettigheder.

 

Billund har taget første skridt på vejen mod at blive certificeret som Børnevenlig By og Kommune af UNICEF. Den internationale udmærkelse tildeles byer, som gør en ekstraordinær indsats for at beskytte og fremme børns muligheder og rettigheder.

 

I de seneste ni år har Billund arbejdet med visionen om Børnenes Hovedstad, hvor børn lærer igennem leg og bliver skabende verdensborgere. Nu har Billund også taget første skridt til at blive del af et globalt UNICEF-netværk af byer og kommuner, som vil bygge  en særlig god ramme om et godt børneliv. Som den første i Danmark er Billund blevet kandidat til at blive certificeret som Børnevenlig By og Kommune af UNICEF i det nye initiativ, som kommer til Danmark i 2020. For Billunds vedkommende gælder det hele kommunen.

 

Generalsekretær for UNICEF Danmark, Karen Hækkerup, forklarer:

 

UNICEF Børnevenlige Byer og Kommuner er med til at sætte fokus på børns trivsel over hele verden – fra Sverige til Slovakiet og Senegal. Vi ved, at lokalområdet og de kommunale myndigheders engagement er afgørende, når det handler om at skabe et godt fundament for børns udvikling. I Danmark er der mange kommuner, som gerne vil øge deres børnefokus og børneinddragelse, eventuelt i kombinationen med indsats inden for Verdensmålene. Vi tror på, at UNICEF-konceptet med Børnevenlige Byer og Kommuner kan styrke kommunerne, og vi er meget glade for, at Billund Kommune har valgt at gå forrest, siger Karen Hækkerup.

 

Borgmester Ib Kristensen udtaler:

 

Jeg er meget glad for kandidaturet. Det passer utrolig godt i den vision, vi har for Billund Kommune. Vi arbejder målrettet med at være Børnenes Hovedstad. Det gør vi på mange områder, men helt centralt er det, at vi tager børn og unge med på råd og samskaber med dem, når vi udvikler i hele vores kommune. Børn kommer med gode perspektiver, som folk på min alder ikke har.

 

En titel alle vinder ved

Vejen til officielt at blive Børnevenlig By og Kommune kræver konkrete handlinger for at fremme børns rettigheder og sikre, at børn bliver hørt. Der skal udarbejdes en analyse og handlingsplan for børns rettigheder sammen med børnene.  Når handlingsplanen er opnået, kan byen og kommunen få titlen som Børnevenlig By og Kommune. 40 lande er i dag repræsenteret blandt UNICEFs Børnevenlige Byer og Kommuner. Danmark er endnu ikke et af dem, men i 2020 vil UNICEF Danmark opstarte initiativet i Danmark med en række danske kommuner. Dermed har Billund chancen for at blive den første UNICEF-certificerede ”Børnevenlige By og Kommune” i Danmark. 

 

Formand for Børneudvalget i Billund Kommune, Ann Charlotte G. Vilstrup, siger:

 

I de fleste børnefamilier er det sådan, at hvis børnene har det godt, så har de voksne det også godt – og omvendt. Derfor er vi helt sikre på, at det kommer både børn og voksne til glæde, at vi formår at skabe et sted, hvor det er godt for børn at leve.

 

Vi håber, at mange borgere i Billund har lyst til at hjælpe os med at få UNICEFs anerkendelse som Børnevenlig By og Kommune. Det er ikke nok, at vi politikere beslutter, at vi vil det her. Vores berettigelse til titlen beror jo netop på vores fokus på samskabelse. Vi skal have både børn, unge og voksne med i processen,” fortsætter Ann Charlotte G. Vilstrup.

 Initiativet til at blive ”Børnevenlig By og Kommune” i Billund er skabt i et samarbejde mellem Billund Kommune, partnerskabet Børnenes Hovedstad og udviklingsorganisationen CoC Playful Minds. Partnerne forventer at arbejde hen imod en hurtig certificering.

 Se og hør videoen om Billund Kommunes engagement

Hør her samtalen mellem ung Billund borger og studentermedhjælper i CoC Playful Minds 19-årige Cecilie-Vibe Pedersen og Borgmester Ib Kristensen. I samtalen taler de om Billunds særlige engagement overfor børn og unge.

Se video: https://www.cocplayfulminds.org/vores-verden/child-friendly-city/

  

Yderligere oplysninger

Billund Kommune:

Borgmester Ib Kristensen på tlf. 4054 8090,

Formanden for Børneudvalget Ann Charlotte G. Vilstrup på telefon  2285 2945,

Kommunikationschef Søren Madsen på tlf. 7972 7209.

 

CoC Playful Minds:

Charlotte Sahl-Madsen, adm. Direktør på tlf.: 5150 4697

Mail: csm@cocplayfulminds.org

Kristine Schmidt, VP Strategy & Branding på tlf. 6171 4404 Mail: ksc@cocplayfulminds.org 

 

UNICEF Danmark

Karen Hækkerup, Generalsekretær eller

Julia Raavad, Public Affairs Officer  på tlf. 2635 2481.

 

 

Om CoC Playful Minds

CoC Playful Minds er en udviklingsorganisation, der sammen med børn og eksperter fra hele verden er omdrejningspunkt for viden, metoder og praksis for ligeværdig samskabelse med børn. I vores tre programmer samskaber børn produkter til børn, nye læringsformer og byrum i børnehøjde. Sådan bidrager vi til, at Billund bliver Børnenes Hovedstad.

 

Læs mere om CoC Playful Minds: www.cocplayfulminds.org

Læs mere om Billund som Børnenes Hovedstad: www.capitalofchildren.com

 

Om UNICEF Danmark

UNICEF er den organisation, som verdens lande har sat i spidsen for at sørge for, at børn klarer sig i livet. Rammen er FN’s Børnekonvention, og hele indsatsen afhænger af frivillige bidrag. UNICEF bygger bro mellem akut og langsigtet, bæredygtig hjælp. Gennem 70 år har vi vist resultater, så flere børn i dag overlever, får en uddannelse og vokser op i sikkerhed. I 190 lande og territorier.

Læs mere om UNICEF-initiativet Børnevenlig By