Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Billund Kommune får ny familie- og forebyggelseschef

Karin Oehlenschläger Oudshoorn bliver ny familie- og forebyggelseschef i Billund Kommune.

Karin Oehlenschläger Oudshoorn tiltræder den 1. januar 2018 som ny familie- og forebyggelseschef i Billund Kommune. Familie- og Forebyggelseschefen er chef for fire afdelinger: Tandplejen, Pædagogisk Psykologisk Sundhedsfaglig Rådgivning (PPS), Familieafdelingen og Familieindsatsten.

Den nye chef i Familie og Forebyggelse kommer aktuelt fra en stilling som leder af Tværfagligt Center for Børn og Unge i Vejle Kommune.

Vi har i Billund Kommune høje ambitioner om at være kvalitetsmæssigt i top på børne- og ungeområdet med visionerne om at være Familiens bedste valg og hjemsted for Børnenes Hovedstad. Med Karin, som ny chef i Familie og Forebyggelse, har vi fundet en chef, der kan matche det høje ambitionsniveau og sætte sig i spidsen med at udvikle strategier og planer for kvalitetsudviklingen”, fortæller Thomas Reintoft, der er børne- og kulturdirektør i Billund Kommune.

Karin Oehlenschläger Oudshoorn er uddannet cand.scient.soc. fra Aalborg Universitet, og før det har hun en baggrund som socialpædagog. Hun kommer med mange års erfaring på børne- og ungeområdet – først som socialpædagog, projektleder og forstander på en døgninstitution, og senere som udviklingskonsulent i Børne- og Ungeforvaltningen i Vejle Kommune.

Karin har den helt rette uddannelsesmæssige og faglige baggrund med mange års erfaring med børn og unge. Det er en klar fordel, når vi fortsat skal arbejde på at udvikle og styrke indsatsen for børn, unge og familier”, siger Thomas Reintoft, og fortsætter ”Med Karin Oudshoorn får vi også en chef med stærke ledelseskompetencer og et stort engagement i forhold til at gøre en forskel for de børn og unge, der har særlige behov.

Karin Oehlenschläger Oudshoorn glæder sig til at blive en del af chefgruppen i Børne- og Kulturforvaltningen og bidrage til udviklingen i Billund Kommune.

Jeg ser frem til at samarbejde med politikere, direktører, fagchefer, ledere og medarbejdere om at fortsætte den ambitiøse udvikling, som fagområdet Familie og Forebyggelse er i gang med”, siger Karin Oehlenschläger Oudshoorn.

Den nye familie- og forebyggelseschef er bosiddende i Vejle Ådal, er gift og har to voksne sønner.

Yderligere oplysninger hos børne- og kulturdirektør Thomas Reintoft på telefon 79 72 76 00 eller hos Karin Oehlenschläger Oudshoorn på telefon 29 61 06 44.