Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Årligt udbud af parcelhusgrunde og erhvervsgrunde

I henhold til Indenrigsministeriet bekendtgørelse skal samtlige byggegrunde og erhvervsgrunde udbydes til salg en gang årligt.

Parcelhusgrunde

Billund Kommune udbyder 71 parcelhusgrunde til salg.

Byrådet har pr. 1. januar 2019 justeret priserne på parcelhusgrunde på Krogagergårdvej i Stenderup-Krogager, Tribinivej og Dalagervej i Vorbasse, Købmandsvej i Skjoldbjerg, Vorbasse samt Møllegrunden i Sdr. Omme.

Grundene udbydes i overensstemmelse med Indenrigsministeriets bekendtgørelse.

Alle priser er mindstepriser inkl. moms og kloaktilslutningsbidrag. Salg sker til højestbydende.

Kontaktpersoner: Lena Andersen tlf. 79 72 72 15.

Købstilbud kan indsendes pr. mail til kommunen@billund.dk (BEMÆRK: tilbuddet skal indeholde en indscannet underskrift) alternativt kan det sendes til Billund Kommune, Jorden Rundt 1, 7200 Grindsted Mrk. ”Købstilbud – udbud”, og skal være kommunen i hænde senest 15. januar 2019 kl. 12.00.

Grunde, der ikke er solgt i udbudsrunden, vil fortsat være til salg til mindsteprisen. Salget sker herefter efter "først-til-mølle"-princippet. Der er herefter også mulighed for at reservere grunde.

Tilbudsblanket - parcelhusgrunde

Læs mere om de enkelte udstykninger, hvor der er grunde til salg.

Erhvervsgrunde

Grundene udbydes i overensstemmelse med Indenrigsministeriets bekendtgørelse.

Alle priser er mindstepriser ekskl. moms. Salg sker til højestbydende.

Kontaktpersoner: Vagn Pedersen (tlf. 79 72 70 60)

Købstilbud kan indsendes pr. mail til kommunen@billund.dk (BEMÆRK: tilbuddet skal indeholde en indscannet underskrift) alternativt kan det sendes til Billund Kommune, Jorden Rundt 1, 7200 Grindsted, og skal være kommunen i hænde senest 18. januar 2019 kl. 12.00.

Grunde, der ikke er solgt i udbudsrunden, vil fortsat være til salg til mindsteprisen. Salget sker herefter efter "først-til-mølle"-princippet. Der er herefter også mulighed for at reservere grunde.

Tilbudsblanket - Erhvervsgrunde

 Læs mere om de enkelte udstykninger, hvor der er erhvervsgrunde til salg.