Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

TrekantBrand søger ny direktør

TrekantBrand søger en ny direktør med politisk og strategisk tæft, stærke relationelle kompetencer og relevant ledelseserfaring. TrekantBrand er en samlende og tryghedsskabende organisation i Trekantområdet, der leverer forebyggende og afhjælpende beredskabsopgaver for borgere og virksomheder i de seks kommuner.

Beredskabets nye direktør skal være en samlende, synlig direktør og nærværende frontfigur, der trives i rollen som brobygger og topleder for de seks kommuners fortsatte realisering af ambitionerne med det fælles beredskab. Direktøren skal sammen med en stor medarbejdergruppe sikre effektiv drift og høj service gennem involverede samarbejder på tværs af kommuner, civilsamfund og virksomheder.

Opgaven

  • Sikre, at beredskabslovgivningen opfyldes gennem en omkostningsbevidst udvikling og drift – uden at gå på kompromis med kvalitet og sikkerhed – og med udgangspunkt i det aftalte serviceniveau og de aftalte rammer
  • Sikre udvikling og implementering af beredskabets risikobaserede dimensionering og af forretningsplanen for beredskabets sideaktiviteter
  • Sikre inddragelse og involvering i den fortsatte fusionsproces, herunder fungere som en synlig profil i arbejdet med at skabe sammenhæng i organisationen og indsatserne
  • Etablere et tæt samarbejde med de seks kommuners politiske og administrative repræsentanter – og bidrage til at sikre velkonsoliderede og konstruktive beslutningsprocesser
  • Sikre en velfungerende ledergruppe og samarbejdsorganisation – og en samlet organisation med en stærk fælles kultur og korpsånd

Kompetencer

  • Beredskabsdirektøren skal fungere som en tydelig, samlende og robust topleder for dedikerede medarbejdere og politikere og brænde for at realisere ambitioner og potentiale for TrekantBrand
  • Beredskabsdirektøren skal sikre en god videre integrationsproces, og herunder have dokumenterede resultater med at lede en stor medarbejdergruppe, fusion og forandringer
  • Beredskabsdirektøren skal fungere som rollemodel for samt sikre gode samspil, processer og relationer mellem fuldtidsansatte, deltidsansatte og frivillige
  • Beredskabsdirektøren skal have politisk tæft og være en tillidsskabende samarbejdspartner i alle sammenhænge – og indgå som en nærværende og naturlig partner i netværk, forhandlinger og samspil med interessenter
  • Beredskabsdirektøren skal være en erfaren leder med dokumenterede resultater særligt inden for strategi, økonomi, organisationsudvikling, netværksdannelse, forandrings- og forretningsudvikling og ledelse af medarbejdere og ledere, og som gerne må være opnået i politisk styrede organisationer

Se også stillingsopslaget her.

Læs mere om stillingen på www.trekantbrand.dk eller www.muusmann.com. Her kan stillings- og personprofil også ses.


Tiltrædelse
: 1. marts 2018.

Flere oplysninger kan fås ved henvendelse til formand for Beredskabskommissionen og bestyrelsen Ib Kristensen, tlf. 79 72 72 07, eller adm. direktør Lars Muusmann, MUUSMANN, tlf. 40 76 72 27.

Ansøgningfrist: Søndag den 7. januar 2018.

Søg stillingen på www.muusmann.com/stillinger.