Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Billund Kommune får ny arbejdsmarkedschef

Klaus H. Nielsen bliver pr. 1. oktober ny arbejdsmarkedschef i Billund Kommune. Klaus H. Nielsen kommer fra en stilling som stabschef i Vejle Kommune.

Med Klaus H. Nielsen får Billund Kommune fra den 1. oktober en ny chef for arbejdsmarkedsområdet. Han er uddannet cand. Scient. Adm. og har desuden flere lederuddannelser med i bagagen. Aktuelt kommer han fra en stilling som stabschef for Staben i Vejle Kommunes Økonomi-, og Arbejdsmarkedsforvaltning.

”Klaus kommer med en stor erfaring på området fra Vejle Kommune, og vi glæder os over, at vi i et meget kvalificeret felt af ansøgere har kunnet tiltrække sådan en kapacitet til Billund Kommune, ” siger Direktør for Voksenområdet i Billund Kommune, Thomas Foged.

Klaus H. Nielsen ser også frem til samarbejdet med Billund Kommune.

”Jeg motiveres af ønsket om at gøre en positiv forskel for de borgere, virksomheder, politikere og medarbejdere, jeg arbejder sammen med,” fortæller han.

Privat bor den nye arbejdsmarkedschef i Gedved ved Horsens med sin kone og to døtre.

 

Offentliggjort 27.08.2020.