Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Områder med dårlig bredbåndsdækning kan søge om støtte fra Energistyrelsens bredbåndspulje

Økonomiudvalget i Billund Kommune ønsker, under forudsætning af tilsagn fra Landdistriktsrådet og indenfor en samlet ramme på 200.000 kroner, at understøtte ansøgninger til blandt andet bredbåndspuljen. Støtten kan maximalt udgøre samme beløb som egenbetalingen.

Regeringen har sammen med størstedelen af Folketingets øvrige partier fastsat kriterier for tildeling af støtte fra en bredbåndspulje, der skal være med til at etablere hurtigt bredbånd på steder i Danmark, hvor dækningen er dårlig.

Energistyrelsen har åbnet for ansøgninger til puljen for 2017. Der er afsat i alt 40 millioner kroner i puljen.

Bredbåndspuljen giver mulighed for at søge støtte til lokale bredbåndsprojekter. Ansøgningsfristen er torsdag den 14. september 2017. Hvis ansøger har bemærkninger til en eller flere adresser på bredbåndskortet, skal der gøres indsigelse senest 31. maj 2017. Endvidere er fristen for ansøgers annoncering af bredbåndsprojektet senest 24.  august 2017.

I Billund Kommune er der udpeget i alt 610 støtteberettigede adresser, der har mulighed for at søge. Der kan dog kun søges, hvis man er en sammenslutning eller danner en sammenslutning.

Hvem kan søge om tilskud?

Bredbåndspuljen giver lokale sammenslutninger – boliger, virksomheder og sommerhuse – og kommuner mulighed for at søge økonomisk tilskud til bredbåndsprojekter. En sammenslutning er minimum to adresser.

Man kan få tilskud til bredbåndsprojekter i sammenhængende områder af boliger, virksomheder og/eller sommerhuse, som i dag kun har adgang til hastigheder på maksimalt 10 Mbit/s download og 2 Mbit/s upload, og hvor der ikke er planer om, at områdets dækning forbedres inden for tre år. 

Se hvilke adresser, energistyrelsen har udvalgt, der kan søge puljen i Billund Kommune

Hvad er Billund Kommunes rolle?

Som udgangspunkt er det de enkelte sammenslutninger, der søger.

Økonomiudvalget i Billund Kommune ønsker, under forudsætning af tilsagn fra Landdistriktsrådet, indenfor en samlet ramme på 200.000 kroner at understøtte blandt andet ansøgninger til bredbåndspuljen med et beløb, der maximalt udgør samme beløb som egenbetalingen.

Spørgsmål til Billund Kommune kan rettes til Susanne Illum på mail sil@billund.dk eller telefon 79 72 72 63.

Hvor meget kan der søges om?

Fra puljen kan der højest gives tilskud på 70.000 kr. i gennemsnit pr. adresse, der indgår i projektet.

Det er en forudsætning for at søge om tilskud, at der for hver adresse, der søges om tilskud til, er en egenfinansiering på minimum 2.000 kr.

Hvordan ansøger man?

Læs mere om mulighederne for at søge puljen her

Der er ansøgningsfrist den 14. september 2017. 

Spørgsmål kan sendes til Energistyrelsen på tele@ens.dk eller pr. telefon 33 92 75 74.