Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Lokalrådet

Lokalrådets formål er at virke som et fremtidsorienteret partnerskab. Samarbejdet skal være med til at forebygge og bekæmpe kriminalitet og på den måde medvirke til at sikre tryghed og sikkerhed for borgerne i lokalsamfundet.

Medlemmerne er

  • Leder af Billund Lokalpoliti 
  • Leder af det kriminalpræventive sekretariat hos Sydøstjyllands Politi
  • Unge- og Familiechef, Billund kommune
  • Skolechef, Billund Kommune
  • Afdelingsleder af Ungeafdelingen, Billund Kommune
  • Teamleder af unge udførerteamet

Herudover kan andre kommunale ledere og ressourcepersoner deltage på ad-hoc basis efter behov. Det kan f.eks. være direktører, fagchefer, institutionsledere eller nøglemedarbejdere på de faglige områder i Børne- og Ungeforvaltningen, Social- og Sundhedsforvaltningen eller Teknik- og Miljøforvaltningen.

Billund Lokalpoliti har formandskabet.

Hvad drøfter lokalrådet?

Lokalrådet drøfter spørgsmål vedrørende kommunernes og politiets forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet i lokalområdet samt spørgsmål vedrørende kriminalitetsudviklingen, SSP-samarbejdet og samarbejdet i øvrigt mellem politiet og lokalsamfundet.

Lokalrådet drøfter herunder, hvordan samarbejdet kan inddrages i de nedennævnte fokus- og indsatsområder.

Lokalrådet mødes mindst 4 gange årligt eller efter behov.