Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

LIVA

Vejer du for meget, er storryger og/eller har diabetes eller en hjertekarsygdom? Med en I-phone/smartphone kan du via appen LIVA eller via en hjemmeside få personlig vejledning og støtte til en sundere livsstil.

LIVA er et digitalt tilbud, som kan hjælpe dig på vej mod en sundere livsstil.

Du vil med appen eller via en hjemme få en personlig vejledning, hvor vejleder fra Træningsenheden støtter dig i at få en sundere livsstil, skridt for skridt i DIT tempo. Idet LIVA er et digitalt tilbud, behøver du kun at møde op én gang, resten foregår digitalt. Der vil være løbende online dialog. 

Få din egen personlige rygestopvejleder

Har du lyst til at prøve et digitalt tilbud og gå en røgfri fremtid i møde?

Er du motiveret for at stoppe med at ryge, eller er du stoppet og vil have hjælp til at fastholde dit rygestop? Så er Billund Kommunes digitale tilbud måske lige noget for dig. 

Et gratis tilbud til dig der ønsker en livsstilsændring

Vil du møde det nye år uden slankekur og forbud mod bestemte madvarer og regler, så har Billund Kommune en digital vejledning, der kan støtte dig i en livsstilsændring.

Er du motiveret for livsstilsændringer, der kan holde på den lange bane, kan LIVA-appen være en hjælp til øget livskvalitet og muligvis færre kilo. LIVA-appen støtter dig i at få en sundere livsstil skridt for skridt – i dit tempo. 

Hvordan henter jeg appen?

Hent LIVA-appen i Apple App Store eller Google Playstore, og du bliver indkaldt til en personlig opstartssamtale. Herefter foregår vejledningen digitalt.

  • Personlig vejledning: Din vejleder følger dig og støtter dig uge for uge.
  • Din plan: Du og din vejleder tilpasser løbende din personlige plan
  • Følg dine mål: Du følger dine fremskridt på telefonen

Læs hvordan du kommer i gang med appen LIVA  

 Du har også mulighed for at se en video, hvor du kan høre om hvordan LIVA-appen fungerer, og du kan høre en borger fortælle om appen.

Se video om LIVA-appen