Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Udbud af grunde på Læhegnet og Valmuen i Billund Syd

Vi sælger grundene til højestbydende i en budrunde - frist for et sende et bud ind er torsdag den 30. juni 2022.

Med godt 6.000 indbyggere er Billund en lille by, men du finder både arbejdspladser, handelsliv, turistattraktioner og en international lufthavn i byen. Billund markerer sig særligt som Børnenes Hovedstad, og med fokus på leg, læring og gode oplevelser har vi etableret Playline, som er en sjov forbindelse gennem byen.

I Billund Syd samler vi det bedste fra forstaden med det bedste fra naturen. BillundSkolen og Billund Idrætscenter ligger i gåafstand fra boligområdet med sikre stisystemer. Under 2 km væk finder du bymidten med et rigt byliv på det nye butikstorv.

Der er private arealer i boliglommerne og fælles grønne opholdsarealer for alle. Der plantes enggræsser, modsat traditionelt klippede plæner på de fælles arealer. 2 større områder indhegnes, så der er mulighed for græsning af større dyr, som for eksempel heste eller køer.

Vi har fundet inspiration til vejnavnene i planter, blomster og naturen i området. 

 

Se de 44 første grunde i Billund Syd. (Bemærk nummeret på oversigten svarer ikke til adressen på grundene)

En investor vil i en del af området bygge tæt-lav boliger i én etage (rækkehuse/dobbelthuse o.l.).

Hvad koster grundene? 

Vi har bestemt en mindstepris for grundene, men vi er ikke forpligtet til at sælge til den pris.

Du kan se pris og størrelse ved at klikke på grunden i kortet. Alle vores priser er inklusiv moms og tilslutning til kloak. 

Klikker du på vis større kort, får du et detaljeret kort op, som viser oplysninger om nærmeste dagplejer, skoler, børnehaver, dagligvarebutikker og friluftsliv.  

Skal jeg betale noget ud over grundprisen?

Du skal betale for tilslutning til vand, varme og el samt tilskud til grundejerforeningen og tinglysningsafgift.

Tilslutning til vand koster 29.875 kr. *
Tilslutning til el koster 19.562,50 kr. *
Tilslutning til varme (Byggemodningsbidrag) et p.t. ukendt * 
Tilskud til grundejerforeningen er på 5.000 kr.
Du betaler 50 % af den udgift, der er til at registrere dig som ny ejer af grunden (0,6 procent af købesummen eksklusiv moms + en retsafgift på 1.750 kr.)

*Beløbene er inklusiv moms.

Du skal også betale et beløb direkte til Billund Varmeværk. Kontakt Billund Varmeværk for at få oplyst prisen. Husk også at kontakte varmeværket i god tid inden du overtager grunden. 

Kan jeg se grunden i marken, inden jeg køber den?

Vi arbejder med at grave ud til vej og lægge ledninger i jorden i den nærmeste fremtid. Det betyder, at vores entreprenør kører i området med store maskiner.

Vi har aftalt med entreprenøren, at du frem til 3. juni 2022 - på aftalte tidspunkter - har mulighed for at se grundene i marken. Vi sætter en pæl med et gult flag i midten af grundene, så du kan få en fornemmelse af, hvor din favorit grund fysisk er placeret, og hvor langt der bliver til dine nye naboer. På hver træpløk er der anført et nummer.

Nummeret svarer ikke til adressen på grunden, men passer med nummeret på denne oversigt, hvor du også kan se midlertidige mål på grunden.

Du kan gå sikkert rundt i området på følgende tidspunkter:

Fra fredag den 20. maj 2022 kl. 18.00 - søndag den 22. maj 2022 kl. 22.00
Fra onsdag den 25. maj 2022 kl. 18.00 - torsdag den 26. maj 2022 kl. 22.00
Fra fredag den 27. maj 2022 kl. 18.00 - søndag den 29. maj 2022

Vi sørger for, at vores entreprenør sikre området forsvarligt, inden de går hjem.

Af hensyn til din egen sikkerhed og de folk, der arbejder i området, beder vi dig om at overholde ovenstående tidspunkter. 

Sådan køber du en grund? 

Første gang vi sætter grunde til salg i et nyt område, foregår det i en budrunde, hvor vi sælger grundene til højeste bud.

  1. Find ud af, hvilken grund du vil byde på, og om du vil byde på mere end én grund.

  2. Skriv adressen og arealet på grunden ned på et stykke papir.

  3. Tag stilling til, hvad du vil byde på grunden.

  4. Tag stilling til, hvornår du ønsker at overtage din grund, hvis er er mulighed for det. 

  5. Indsend dit bud til os.

  6. Afvent at fristen udløber. 

Efter fristen kontakter vi dig pr. telefon. Vi ringer både, hvis du har indsendt det højeste bud og vundet grunden, og hvis du ikke får den grund, du havde ønsket dig. 

Køb en grund på Læghegnet eller Valmuen

Hvornår kan jeg overtage grunden?

Du kan overtage grunden, når vi er færdige med at byggemodne området omkring årsskiftet, og når grundene har fået et matrikelnummer. Du kan formentlig begynde at bygge dit nye hus i 2023. Vi tager forbehold for uforudsete forhold, der kan forlænge processen. 

Vi opdaterer med oplysning om, hvornår du kan overtage grunden, når vi kender den præcise dato. 

Må jeg byde på mere end én grund?

  • Når vi sælger grunde i en budrunde, må du byde på op til 3 grunde.
  • Du skal prioriterer dine bud (1, 2, 3) 
  • Har du sendt et bud ind på mere end én grund, og er du højest bydende på mere end én grund, får du grunden, med den højeste prioritering.
  • Har du ikke prioriteret dine bud, laver vi en prioritering, så højeste bud får første prioritet.
  • Er buddene på flere grunde enslydende, prioriterer vi den grund, hvor hvor prisen pr. m2 er højest, som første prioritet. 

Jeg har budt højest, hvad sker der nu?

Efter fristen kontakter vi dig pr. telefon. Vi ringer både, hvis du har indsendt det højeste bud og vundet grunden, og hvis du ikke får den grund, du havde ønsket dig.

  1. Når fristen for budrunden er udløbet, bekræfter vi dit tilbud via Digital Post. Hvis du har budt på en grund, som du ikke har fået, sender vi et skriftligt afslag via Digital Post.

  2. Vi sender en købsaftale til dig ca. en måned før, du ønsker at overtage grunden, som du skal underskrive digitalt. Hvis der er mere end én køber, skal I begge to skrive under på købsaftalen. Du får en kopi af den underskrevne købsaftale.

  3. Sammen med købsaftalen sender vi en faktura på købesummen, som du senest skal betale, når du overtager grunden.

  4. Du skal også betale for tilslutning af vand, varme og el samt for, at vi registrerer dig som ny ejer af grunden. (0,6 % af købesummen eksklusiv moms oprundet til nærmeste 100 + 1.750 kr.)

  5. I nye områder skal du betale et beløb til den kommende grundejerforening på 5.000 kr., som vi udbetaler til grundejerforeningen, når vi overdrager foreningen til beboerne i området. 

  6. Vi registrer dig som ejer af grunden i et skøde. Du skal underskrive skødet digitalt. Du får besked, når skødet er klar til underskrift. Hvis der er mere end én køber, skal I begge to skriver under på skødet. 

  7. Når skødet er underskrevet, anmelder vi det til Tinglysningsretten. Du modtager en kopi af svaret og handlen er herefter afsluttet.

Det med småt

  • Vi skal sælge grunde til den pris, der er på markedet. Derfor laver vi en budrunde første gang, vi sælger grunde i et nyt område. 
  • Vi skal ifølge loven udbyde grundene i minimum 14 dage, men vælger ofte en lidt længere periode. 
  • Vi kan frit vælge mellem alle indkomne bud. Vi kan også vælge slet ikke at sælge grunden til en af de bydende. 
  • Du kan kun købe én grund pr. udstykning. Én husstand omfatter alle personer og virksomheder tilknyttet husstanden. 
  • Vi accepterer ikke dit bud, hvis du byder under mindsteprisen.
  • Har du indsendt et bud, kan du sagtens indsende et nyt tilbud, der er højere eller lavere end det første bud. 
  • Du kan ikke betinge dit bud eller på nogen måde gøre dit bud afhængig af størrelsen på andre bud. 
  • Du kan tilbagekalde dit bud, hvis du fortryder det. 
  • Dit bud bortfalder, hvis grunden sælges til en anden, eller du køber en anden grund i området. 
  • Vi skal modtage dit bud, inden fristen udløber, for at det er gældende.
  • Vi åbner og registrerer alle indkomne bud. Der er ikke mulighed for at overvære åbningen.
  • Vi accepterer eller afslår dit bud både pr. telefon og via Digital Post.
  • Har flere budt den samme pris på den samme grund som dig, giver vi dig mulighed for at komme med et nyt bud inden for 3 dage. Buddet skal som minimum lyde på det, du i første omgang bød.
  • Dit tilbud er gældende i 3 uger fra den dag, vi har modtaget det. 
  • Sælger vi ikke grunden i budrunden, sætter vi den til salg til mindsteprisen efter først til mølle-princippet.
  • Modtager vi andre end dit bud på samme grund på den samme arbejdsdag, vil I begge få mulighed for at sende os et nyt bud inden 3 dage. 
  • Du kan ikke reserverer en byggegrund hos os. 
  • Du betaler kontant for grunden på overtagelsesdatoen
  • Betaler du ikke rettidigt opkræver vi renter og gebyr.

Hvor skal gadelygten være, er der fortov og hvor kommer el skabet egentlig til at stå på grunden?

Dyk ned i salgsplanen for området og få svar på mange af disse spørgsmål.

Vi har lavet en forklaring, som hjælper dig med at forstå planen.

Du kan også finde en salgsplan kun for Læhegnet og Valmuen.

Vi har i vejforløbet undersøgt, hvor langt ned, du skal grave, for at jorden kan bære

Vi har af flere gange hen over året målt, hvor højt grundvandet står.

Museet har undersøgt og frigivet arealerne.

Men det er altid en god ide at lave dine egne undersøgelser af jorden præcis der, hvor dit nye hus skal stå.

Sådan finder du ind til Læhegnet og Valmuen

Vi forlænger Møllevej ned til en ny stamvej (Søndre Skovvej). Fra stamvejen etablerer vi en ny vej (Agervej), der giver adgang til de enkelte boliglommer.

I første omgang bliver begge veje blinde. På sigt forbinder vi Agervej med Sdr. Skovvej i den vestlige del af området. Ligesom vi senere fører stamvejen ud til Hejnsvigvej.  

Se en illustration over det nye område

Må huset have rødt tag - og hvor stort må det være? 

Er der tale om en privat fællesvej, og skal der oprettes en grundejerforening? 

Må jeg sætte solceller op på taget, og skal jeg egentlig plante en hæk?

Disse og mange andre spørgsmål finder du svar på i lokalplanen for området. 

Skal jeg have en byggetilladelse? 

Du skal oftest have en tilladelse fra kommunen, når du skal bygge et helt nyt hus. Find ud af, hvornår og hvordan du søger om byggetilladelse.

 

 

Besøg DinGeo - en hjemmeside, der samler geodata fra forskellige kilder og præsenterer dem i et samlet overblik. 

 

Hold dig orienteret om nye grunde og få direkte besked i din indbakke. Har du skrevet dig op, men har du ikke hørt fra os, så tjek dit spamfilter.